100% Made in Denmark

12_hires1354.jpg

100% Made in Denmark

Det er ikke kun Danish Design…

Da Søren & Vibeke og Christian & Anja overtog Diederich Lys i Maj ‘18 var det med stor optimisme og i stor beundring for Palle & Kirstens mangeårige arbejde, der har bragt Diederich Lys helt frem som førende leverandør af premium kvalitets lys til Blomsterhandlere, Designbutikker og Distributører hertil i Danmark og Europa.

Enkelte har spurgt ind til planerne for Diederich Lys i fremtiden. Blandt andet om vi fortsætter med at være 100% dansk producerende, og det er der ingen tvivl om.
Den knowhow, arbejdsmoral og det fantastiske håndværk, der udøves hver eneste dag hos os i Hasselager er ganske enkelt uden lige, og vi vil med stolthed fremover kunne gentage, at samtlige vore lys laves i den gamle gård i landsbyen Hasselager ved Aarhus.
Vi outsourcer ikke til løndumpning eller tvivlsomme arbejdsvilkår, og vil ikke følge de fleste af vore konkurrenter den glidebane. Vi er godt klar over, at mange ikke-dansk producerende lysfabrikker stadig fremstår som værende danske. Det er de teknisk set også; men vi vil kunne sige Made in Denmark & Danish Design, ikke blot Danish Design.